Bestyrelsen i FDDB

Bestyrelsen i FDDB

FDDB ledes af en bestyrelse bestående af 7 personer og mødes ca. 5 gange om året. Bestyrelsen følger udviklingen i daginstitutionerne, er i god kontakt med institutionsbestyrelserne og understøtter børnelivet der hvor vi kan. Formand for bestyrelsen er Cathrina Aaes Sørensen og næstformand er Trine Henriksen.

Bestyrelsen kan kontaktes på mail@fddb-kontor.dk

Bestyrelsen består af 2 ledere fra vores medlemsinstitutioner, 2 personlige medlemmer og 3 forældre fra medlemsinstitutionernes bestyrelser. Derudover er der 1 ledelses-suppleant, 2 personlige suppleanter og 2 institutionsmedlemsbestyrelses-suppleanter.

 

Lone Kiesow

Lone Kiesow
(lederrepræsentant),
www.bornehaven-skovbrynet.dk

Hvem er jeg?

Mit navn er Lone Kiesow. Jeg blev leder for børnehaven Skovbrynet i Padborg for 5 år siden. Inden da var jeg daglig leder af samme institution i 14 år.

Hvad brænder jeg for?

Børnehaven Skovbrynet har en grøn profil, og det er noget af det, det pædagogiske personale og jeg brænder for, nemlig udeliv, bæredygtighed og en sund livsstil. Vi er meget tydelige i vores værdier, og det kan mærkes i det gode samarbejde med forældrene.

Læs mere
Hvorfor stillede jeg op?

Jeg blev bestyrelsesmedlem i FDDB 2025 og er blevet meget glad for at bidrage med mit perspektiv som leder.

Hvad drømmer jeg om for FDDB?

FDDB er fremtiden for de forældre, der vægter medbestemmelse højt. Her i foreningen har vi et højt engagement og fællesskabsfølelsen er vores drivkraft. Det er det jeg sætter stor pris på og det gør de forældre der vælger en selvejende institution også.

Christina Pedersen

Christina Holdt Pedersen
(institutionsmedlem)
Tlf.: 27 50 25 82
E-mail: christina-pi@hotmail.com

Hvem er jeg?

Christina, 30 år og mor til Karna i Løjt Børnehus, hvor jeg også er forperson. Jeg arbejder til dagligt på Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole.

Hvad brænder jeg for?

Jeg brænder for at vi giver vores børn og unge mennesker en fællesskabsfølelse, og ikke mindst en følelse af samhørighed!

Læs mere
Hvorfor stillede jeg op til bestyrelsen?

Fordi FDDB har stærke visioner om især lokalpædagogiske tiltag og tør drømme, tænke kreativt og tage dialoger.

Hvad drømmer jeg om for FDDB?

Jeg drømmer om at vi kan være med til at vise og skabe hvordan et børneliv i institutioner skal være.

Christina Holdt Pedersen

Jeppe Østergaard Falck
(foren.medl)
Tlf.: 41 62 74 75
E-mail: jfbegyndt@hotmail.com

Hvem er jeg?

Præsentation er på vej.

Christina Holdt Pedersen

Max Lange
(institutionsmedlem)
Tlf.: 28 99 42 50
E-mail: Maxlange92@yahoo.com

Hvem er jeg?

Jeg hedder Max, jeg er 34 år og forælder til en dreng på fem år. Jeg er uddannet pædagog og engageret bestyrelsesmedlem i FDDB. Jeg har erfaring inden for specialområdet, hvor jeg har erfaret hvor vigtigt det er at der opleves sammenhæng og konstant skabes udvikling. Jeg brænder for arbejdet med børn og for at skabe stærke fællesskaber omkring daginstitutionerne, hvor både børn, forældre og medarbejdere trives.

Læs mere
Hvad brænder jeg for:

Jeg brænder for at være med til at skabe de bedst mulige vilkår for børnene. Jeg mener, at børn skal være i centrum, og at deres trivsel, udvikling og fællesskaber skal være det bærende fundament i arbejdet med daginstitutioner. Jeg motiveres af FDDBs fokus på uddannelse, inspiration og vidensdeling, fordi faglige fællesskaber og dialog er med til at udvikle kvaliteten i dagtilbud. Det er vigtigt at bidrage til at skabe et fællesskab hvor institutioner, ledere og særligt bestyrelser ikke står alene, men støtter og inspirerer hinanden gennem sparring, samarbejde på tværs, og fælles arrangementer for de institutioner der er medlemmer af foreningen. Derudover ser jeg også FDDBs fokus på mangfoldighed og lokale løsninger som en vigtig del af FDDB. Jeg ved at børn og familier har forskellige behov, og at de bedste løsninger oftest findes tæt på hverdagen i den enkelte institution. Derfor er det vigtigt at understøtte fællesskaber, hvor der er plads til forskellighed, nytænkning og engagement.

Hvorfor stillede jeg op til bestyrelsen?

Da jeg stillede på til FDDBs bestyrelse, var jeg i forvejen bestyrelsesformand i en intuitionsbestyrelse. Det gav mening for mig at stille op til FDDBs bestyrelse, fordi det for mig er vigtigt at skabe øget forståelse for betydningen af at være en selvejet institution, og hvilke fordele dette kan have både for børn, familier, medarbejdere og bestyrelser. Det kan være svært at navigere i forskellen på kommunal, selvejende og privat, hvorfor det er vigtigt at øge fokus på foreningens styrker, og hvilke fordele og kompetencer der er mulighed for at benytte sig af i den enkelte institution.

Hvad drømmer jeg om for FDDB?

Jeg drømmer om, at FDDB fortsat udvikler sig som et stærkt fællesskab for institutionerne, hvor mangfoldighed, samarbejde og faglig udvikling er i fokus. Jeg håber at endnu flere institutioner oplever værdien af sparring og vidensdeling, så vi sammen kan skabe de bedste rammer for børn og familier. Jeg drømmer også om at FDDB bliver endnu mere synlig og får en stærkere stemme – både lokalt og i den bredere politiske debat. Jeg mener det er vigtigt at institutioners erfaringer, værdier og styrker bliver hørt og repræsenteret tydeligt overfor politikere, forvaltninger og samarbejdspartnere. Derfor er det vigtigt at endnu flere bakker om op de arrangementer, netværk og fællesskaber som FDDB skaber, da de også er med til at styrke sammenholdet mellem institutionerne. Det fællesskab er vigtigt at værne om og udvikle videre på, fordi man står stærkere, hvilket medfører at vi kan skabe endnu bedre rammer for det egentlige fokus, nemlig børnene.

Christina Holdt Pedersen

Trine Henriksen
(institutionsmedlem)
Tlf.: 51 95 97 74
E-mail: Trineh95@hotmail.com

Hvem er jeg?

Jeg hedder Trine Henriksen og er mor til Vilde Sommer, som går i vuggestuen i Klippigården i Kliplev. Jeg er bestyrelsesformand i Klippigården og medlem af FDDB’s bestyrelse.

Til daglig arbejder jeg som biolog og naturvejleder i ZOO, hvor jeg skaber nysgerrighed, forståelse og begejstring for naturen hos både børn og voksne i alle aldre.

Jeg er fascineret af alt det, der får liv til at gro og mennesker til at trives. I naturen ser jeg hver dag, hvordan stærke økosystemer opstår gennem relationer og samspil. På samme måde er jeg optaget af de fællesskaber, vi bygger omkring vores børn – for det er her, rødderne til trivsel, udvikling og livsglæde skabes.

Læs mere
Hvad brænder jeg for:

Jeg brænder for fællesskaber.

Som biolog tror jeg på, at de stærkeste økosystemer ikke er dem med de stærkeste enkeltindivider, men dem hvor mange forskellige arter bidrager til helheden. Det samme gælder vores daginstitutioner.

Når børn, forældre, medarbejdere, ledelse og bestyrelse spiller hinanden gode, skaber vi netop det miljø, hvor børn kan spire, vokse, lege og lære samtidig med at de udvikler sig.

Jeg brænder også for formidling. For at gøre det komplekse forståeligt. For at skabe dialog. Og for at hjælpe mennesker med at se deres egen betydning i det fællesskab, de er en del af.

Hvorfor stillede jeg op til bestyrelsen?

Jeg stillede op, fordi jeg gerne ville være med til at passe på og udvikle det fællesskab, som min egen datter er en del af.

I naturen lærer vi, at det, vi investerer i tidligt, skaber grobund for fremtiden. Sådan ser jeg også på dagtilbudsområdet.

Jeg tror på, at gode institutioner skabes af mennesker, der engagerer sig. Ikke fordi de har alle svarene, men fordi de er nysgerrige nok til at stille spørgsmålene og modige nok til at tage ansvar sammen med andre.

Hvad drømmer jeg om for FDDB?

Jeg drømmer om et FDDB, der fungerer som et stærkt rodnet under de selvejende daginstitutioner.

Et netværk, hvor erfaringer, idéer og viden kan flyde frit mellem institutioner og bestyrelser. Hvor man som bestyrelsesmedlem i institutionerne ved, at man aldrig står alene, men altid kan række ud efter sparring og støtte.

Og så drømmer jeg om, at endnu flere får øjnene op for den særlige værdi, som de selvejende institutioner bidrager med: stærke lokale fællesskaber, nærværende engagement og plads til forskellighed.

Ligesom i naturen bliver mangfoldighed en styrke, når vi giver den plads til at vokse.

Cathrina

Cathrina Aaes Sørensen
(foreningsmedlem)
E-mail: camaso2708@gmail.com

Hvem er jeg?

Hej, jeg er Cathrina Aaes Sørensen,og er formand i FDDB-bestyrelsen. Til daglig arbejder jeg med pædagogisk ledelse og bor i Aabenraa sammen med min familie.

Hvad brænder jeg for?

Jeg brænder for udviklingen af legen og den legende tilgang i vores børneinstitutioner. Legen udvikler børn både socialt og menneskeligt- og den legende tilgang til det pædagogiske arbejde giver plads til flere sjove og kreative oplevelser i børnehøjde.

Læs mere
Hvorfor stillede jeg op til bestyrelsen?

Jeg stillede op til bestyrelsen for at bidrage med min viden på børneområdet – og for at være med til udvikle FDDB i samspil med alle andre i organisationen 

Hvad drømmer jeg om for FDDB?

Jeg drømmer om, at FDDB må bevæge sig ud i fremtiden med et godt greb om sine pædagogiske rødder og med et blik for, hvad den moderne pædagogiske viden kan berige med i udviklingen af gode og bæredygtige børnefællesskaber.

Cathrina

Mette Lillelund Boisen
Klippigården
www.klippigaarden.dk

Hvem er jeg?

Jeg hedder Mette Lillelund Boisen og arbejder som daginstitutionsleder i Klippigården.

Jeg har været tilknyttet FDDB gennem de sidste 22 år – først som forælder og bestyrelsesformand i en FDDB-institution, senere som ansat og i dag som leder.

Jeg har været leder i Klippigården de sidste 8 år. Jeg er optaget af børns trivsel og udvikling samt af at skabe stærke fællesskaber, hvor alle børn oplever at være en værdifuld del af helheden. Samtidig er det vigtigt for mig at skabe trygge rammer, hvor både børn, forældre og medarbejdere føler sig set og hørt – og oplever, at de lykkes.

Læs mere
Hvad brænder jeg for?

Jeg brænder for at skabe dagtilbud af høj kvalitet med fokus på faglighed, nærvær og inkluderende læringsmiljøer.

Det er vigtigt for mig, at alle børn mødes med omsorg og får mulighed for at udvikle sig i deres eget tempo – samtidig med, at de oplever sig som en betydningsfuld del af fællesskabet.

Jeg er også optaget af at skabe sammenhæng og en rød tråd i børnenes liv – fra vuggestue til skole og videre ud i lokalmiljøet.

Hvorfor stillede jeg op til bestyrelsen?

Jeg valgte at stille op til bestyrelsen, fordi jeg ønsker aktivt at bidrage til udviklingen af de vilkår og rammer, som daginstitutionerne arbejder under.

Jeg repræsenterer lederperspektivet i fællesskabet og arbejder for, at ledernes stemme bliver tydelig i bestyrelsesarbejdet. Samtidig ønsker jeg at bringe min praksiserfaring i spil og være med til at skabe gode og bæredygtige løsninger for både børn, forældre og medarbejdere.

Hvad drømmer jeg om for FDDB?

Jeg drømmer om et stærkt FDDB, der er en tydelig stemme for daginstitutionerne og arbejder for gode, stabile og udviklende rammer.

Et fællesskab, hvor vi deler viden, inspirerer hinanden og sammen løfter kvaliteten i vores tilbud til gavn for alle børn.

Jeg drømmer også om, at både børn, forældre og medarbejdere er stolte af – og oplever værdien i – at være en del af FDDB.

Institutionsbestyrelsesmedlemmer

Medlem (valgt for to år)

  • Max Lange, Nygade Børnehus (2025 – 2027)
  • Trine Henriksen, Klippigården (2026 – 2028)
  • Christina Holdt Pedersen, Løjt Børnehus (2026 – 2028)

Suppleant (valgt for 1 år)

  • ingen suppleanter

 

Personlig medlem

  • Jeppe Østergaard Falck (2025 – 2027)
  • Cathrina Aaes Sørensen (2026 – 2028)
  • Anne Nielsen
  • Kasper Bladt

Ledelsesrepræsentant

  • Mette Lillelund Boisen (Klippigården) (2026 – 2028)
  • Lone Kiesow (Skovbrynet) (2025 – 2027)
  • Gitte Schrøder-Jørgensen (Løjt  Børnehus)